Hvad tror de selv?

Jeg har slået én ihjel. Næsten. Han hedder Omar. Jeg hakker hånden i sendgekanten. Nu gør det også ondt i fingeren. Jeg skubbede ham nedad trappen, da han glemte at høre efter. Han var fandme selv ude om det. Nu ligger han som en levende mumie.

Her ligger jeg, fladt på ryggen på en institution. "Utilpasset ung" kalder de mig. Mor kalder de andre, der bor her, for uvorne unger. Vi bor på herrens mark for enden af en grusvej. Til højre er der noget sø, til venstre en skov. I skoven er det farligste dyr en flåt. De er så skide bange. Bange fo, hvad jeg kan finde på ...

Visti bor på en institution. Men her har han ikke tænkt sig at blive ...