Hvad terrorister vil

Terrorisme er på ingen måde et nyt fænomen, men har gennem de seneste 30-40 år ændret karakter ved at blive stadig mere grænseoverskridende, således at terrorisme i dag er et verdensomspændende sikkerhedsproblem, der ligger som en konstant skygge over veludviklede samfund og truer svagere statskonstruktioner med anarki og opløsning.
Det er Louise Richardsons hovedtese, at skal vi opnå succes i bekæmpelsen af terrorisme, er vi nødt til at skabe os indsigt i både dens karakter og de forhold, der motiverer den enkelte terrorist. I første del af Hvad Terrorister vil formidler hun denne indsigt ved indledningsvis at definere terrorisme og at trække nogle historiske linier. Videre gør Richardson det klart, at vi ikke kommer nogen vegne ved at afskrive terrorister som vanvittige voldsudøvere, men må forstå, at terroristorganisationer og deres ledere har politiske mål, hvoraf nogle kan forekomme urealistiske, men grundlæggende er rationelle. Hertil kommer, at den enkelte terrorist som oftest har nogle umiddelbart realiserbare mål, som virker stærkt motiverende: at få hævn over en modstander og at vinde ære i sine omgivelser. På denne baggrund giver Richardson en overbevisende forklaring på den selvmordsterrorisme, som heller ikke er noget nyt fænomen.
I anden del af bogen beskæftiger Richardson sig med bekæmpelse af terrorisme – eller snarere med dens inddæmning. For vi vil aldrig kunne besejre terrorismen; den er som strategi for attraktiv for visse grupper med særlige politiske mål, og der vil derfor dukke stadig nye aktører op, som vil gøre brug af terrorisme. Men gennem indsigt, godt efterretningsarbejde, internationalt samarbejde og inddragelse af opnåede erfaringer vil vi kunne raffinere vore metoder, udnytte terroristgruppernes svagheder og – ikke mindst – isolere dem fra de samfund, hvis støtte og rekrutteringspotentiale de er afhængige af.
Richardson er stærkt kritisk over for den globale krig mod terrorisme, som præsident George Bush erklærede umiddelbart efter terroristangrebene mod USA 11. september 2001. Denne krig kan aldrig vindes og er derfor meningsløs; den har blot haft den effekt at løfte terroristernes – al-Qaedas – renommé op til et niveau, som de aldrig burde have haft.