Hvad skal det nytte?

Forfriskende, ny læsning af demokratiforkæmperen Hørups tanker – til de politisk optagede.

Vi kan ikke længere tage demokratiet for givet – heller ikke i Danmark. Derfor er der brug for at vende tilbage til politikeren, redaktøren og agitatoren Viggo Hørup, som var en af de mest markante stemmer i udviklingen af det danske demokrati i slutningen af 1800-tallet. Hørup er kendt for slagord som ”hvad skal det nytte?” og ”ingen over og ingen ved siden af Folketinget”, men havde også et rodfæstet syn på frihed, frisind, lighed og retsstatens nødvendighed. Hørup var i mange år medlem af folketinget for Venstre, og det var ham, der sammen med Edvard Brandes grundlagde Politiken. Som sådan stod han midt i de stridigheder, der bliver betegnet som forfatningskampen.

Hørup var blandt forfatningskampens sejrherrer, men ville han have været tilfreds, hvis han havde levet i dag? Ville han have ment, at demokratiet er stærkt og sundt? Umiddelbart er svaret nej. Hørup ville utvivlsomt have bifaldet, at kvinderne fik valgret i 1915, og at parlamentarismen blev skrevet ind i Grundloven i 1953. Men han ville have påpeget, at den bekvemme og populære mening alt for ofte prioriteres på bekostning af den veludviklede anskuelse, der deler vandene. Han ville i det hele taget ikke have brudt sig om nutidens mangel på kvalificeret politisk debat, symbolpolitikkens fremmarch, mediernes reduktion af politik til underholdning og folkets uvilje mod at tage aktivt del i demokratiet. Hørup ville have været bekymret over tingenes tilstand. Og det samme burde alle vi andre være.