Hotelrotten. Psykologisk triller. En udspekuleret tyv har frit spil, da han slipper godt fra at stjæle smykker fra et hotel. Ingen mistænker ham, da han er god til at spille det perfekte dobbeltspil, - i form af to personer. Men en dag...
Mr. Henderson ved det hele, og jeg tror, at du gør klogt i at høre på hans Raad og handle derefter. Han har mere Verdenserfaring, end vi to tilsammen.
Han gik langsomt ind i Huset, medens Mr. Henderson tog Plads paa Bænken, hvorfra han, så vidt Mørket tillod det, mønstrede den unge Mand, som vilde han vurdere ham og den Udvikling, Aarene havde bragt. I hans Blik, der havde været saa varmt og inderligt, medens han talte med Ellinor, havde nu igen sin kolde, skarpe Metalglans, og der viste sig Glimt af Ironi i det, medens han fikserede den unge Mand. Blikket blev næsten haanligt og ufølsomt, men Stemmen lød meget venlig, da han sagde:
Mr. Henderson, hvad er det for et Raad? Spurgte Ludvig forundret, og hvad er det, De vil have mig til?
Have Dem til? vedblev Mr. Henderson. Naturligvis til at bruge Arme, Hjerne, Øjne, Ører kort sagt alt! En mand, der kan det og vil det ham kan ingen Djævel spærre Vejen til det Menneskene kalder Lykke og som ret beset kun er Penge.
— Men De sagde: tag Selv!
— Ja, selvfølgelig! Tror De, der kommer nogen og giver Dem det?
— Jeg ved ikke om det er Deres Hensigt at lede mig i Fristelse, Mr. Henderson, men man skulde næsten tro det. Det Raad, De der gav mig, er hvisket til mig mangfoldige Gange i Fængslet, og der kunde jeg forstaa, at det fremkom. Men at De, en Mand af Ære, kan gentage det, det forstaar jeg ikke. Eller gør De Dem kun lystig over mig?
— En Mand af Ære! gentog Mr. Henderson spottende, og der kom at ondt Blink i de kolde Øjne. — Hvad kalder De egentlig Ære?
