Tag med pĂĄ en rejse ind i Bibelens skjulte historie.   Bibelen er et trosskrift, ikke en historiebog. Men den kan ogsĂĄ ses som et politisk og historisk skrift. Et manifest i dannelsen af den jødiske identitet. Gamle Testamentes meget hĂĄndgribelige historier – som historien om Moses og udvandringen fra Egypten – har sine kilder og sin politiske og sociale ĂĄrsager – der mĂĄske kan findes i den omverden og den tid, historierne udspiller sig i. Og nĂĄr man leder efter dem, hvad er det sĂĄ for en historie der fortælles?   Rigtigt mange har skrevet om dette emne. Men denne bogs særlige fokus er den forbavsende store mængde egyptisk tankegods, der er i historierne. Hvorfor er der denne egyptiske arv, og hvad er det, historierne fortæller, nĂĄr man ser dem i dette perspektiv?   Denne bog prøver at komme ind bag forskningen i Bibelens ”historicitet” – i dens troværdighed som ”historisk dokument” og præsenterer nogle af denne forsknings resultater. Bogen kommer tæt pĂĄ de andre kilder, der ogsĂĄ blev skabt, i den samtid, historierne kan have udspillet sig, bronze- og tidlig jernalder i Mellemøsten. Og gennemgĂĄr de mange andre skrevne kilder og arkæologiske fund, der kan have været inspirationen til Bibelens tekster.    Â
Uddrag af bogen”En egyptisk historie? Jeg har med denne gennemgang af exodus- historien prøvet at vise, at der er forbavsende meget “egyptisk materiale” med i fortællingen om Moses og Exodus. Og dermed, at forfatterne til historierne mĂĄ have haft et indgĂĄende kendskab til egypternes mĂĄde at se tingene pĂĄ: Egyptisk religion, historie og litteratur.  Egypten er som sagt, det bagtæppe hele historien udspiller sig foran. Egypten er, i tiden for en mulig udvandring 1600-1200 f.v.t. den dominerende kultur i Mellemøsten. OgsĂĄ i Kanaan hvor Israel og Juda opstĂĄr. Kanaan er i ĂĄrhundreder en egyptisk provins. Og dette kan selvfølgelig forklare den meget egyptiske historie. At man ogsĂĄ i Kanaan, hvor Exodus-historien opstĂĄr, er stærkt pĂĄvirket af egyptisk tankegang.   For mig at se styrker den store mængde af egyptisk tankegods, pĂĄ en mĂĄde historierne. Ikke at de er “sandfærdige” i en historisk kontekst, men de afslører en dyb og meget aktiv forbindelse til Egypten, da de er opstĂĄet. De er sandsynligvis folkelige erindringer der er gĂĄet i arv i Israel og Juda, sammensat og formet i langt senere perioder og med senere perioders formĂĄl.  Men at der har været en udvandring, er altsĂĄ ikke usandsynligt. Ind- og udvandringer af Egypten skete mange gange fra Kanaan. SpørgsmĂĄlet er derfor ikke, om der var en udvandring, men nærmere hvilken og hvorfor.”     Â
Om forfatteren Thomas Rafn arbejder til dagligt med udstillingsdesign og historieformidling på Museum Silkeborg. Hans store passion er jernalderens og antikkens historie, som han også formidler som centurion i den danske romer reenactmentgruppe Legio VI Victrix Cohors II Cimbria.   Han har tidligere arbejdet mange år med kommunikation og design som art director og konceptudvikler i reklamebranchen.   Horusvejen er hans første bog.