9. klasse har fået en ny lærer, som læser højt for dem.
»Han kan godt lide os,« sagde drengen.
»Hvordan ved du det?« spurgte moderen.
»Han læser højt.«
En anden beskriver samme følelse: »Når vores lærer læser højt, føles det dejligt inden i.«
Med få ord, siger det alt.
Højtlæsning styrker den selvstændige læsning, men den erstatter ikke selvstændig eller individuel læsning. Højtlæsning fremmer læsning. Nogle forældre tror, at de forstyrrer deres børn ved at højtlæse deres lektier. Det kan også være, de tror, at de ikke behøver eller må fortsætte med at højtlæse, når deres børn selv kan læse. En højtlæsningssituation giver nærhed, og nærhed til barnet er vigtig. Fællesskab mellem børn og forældre er værdifuldt.
At lytte er at deltage. At fortælle er at give.
Når vi lytter til højtlæsning, skaber vi indre billeder. Vi fantaserer og er aktive. Sammen med højtlæsningen får vi alt det, vi ikke tænker på: grammatik, sætningsopbygning, genrekendskab, ordforråd og ordbetydning. Det er en vej ind i skriftsproget, som fremmer læsning. Man skal læse højt, fordi det er sjovt, og fordi der bliver skabt nærhed og relation. Når vi lytter rykker vi os nærmere mod hinanden.
Bogen henvender sig til forældre og lærere og giver konkrete forslag til, hvordan man kan bruge højtlæsning på mange forskellige måder.
