Historie, magt og identitet

Historie, magt og identitet handler om, hvordan det danske demokrati og dets historie blev iscenesat og genfortalt i grundlovstaler, i symboler og sange og i grundlovsfestlighedernes hele scenografering. Den handler om ,hvordan historie bruges til at definere og afgrænse dansk demokrati som kollektiv identitet. Bogen konkluderer, at var der kamp om magt, demokrati og identietet, var der også kamp om historien, og at historien fortælles sådan, at det passer til de politiske mål. I slutningen af 1800-tallet, hvor der var strid om selve demokratiets form, var historiebrugen et centralt moment i den opolitiske magtkamp, og grundlovsdag var årets vigtigste kampdag. Da en politisk konsensus om demokratiet omkring slutningen af 2. verdenskrig var vundet, skabtes et nationalt eringdringsfællesskab, hvor demokrati og danskhed var tæt forbundne.