Kære læser: Forkundskaber er nyttige, hedder det i “Klodshans”
og “Hjertesorg” af H.C. Andersen. To næsten modpoler.
Mellem dem er der også plads til forord, der også har
til hensigt at gøre nytte som forkundskab. Det skal fortælle
hensigten med bogens tilblivelse. En hensigt må der være,
når et udvalg, der går sproget og dets mangfoldigheds ærinde,
henvender sig til 14 kompetente skribenter og beder dem
medvirke. Alle har de været og er med til at tegne samtidens
kulturelle billede. Et billede, der mest af alt bliver til
af vores ageren. Vores adfærdsformer går fra de utvungne, de
primitive til de mere civiliserede og efter forholdene afstemte
formelle og forfinede for at ende i det individuelt naturlige.
Sidstnævnte er næppe muligt. Men en fællesnævner er
nødvendig, hvis vi ikke på skift skal føle os inde og ude i det
accepterede selskab, der favner bredt, uden at give los for det
platte eller vulgære. Hvor svært ka’ det være? Det korte svar
er ‘meget’. Det længere kan bogens kapitler snakke med om.
