Har man lidt interesse for renaissancen, er det svært at komme uden om de 4 Valois-hertuger af Bourgogne. Middelalderen havde skabt flere samlinger af rige byrepublikker, med tilløb til demokrati, med de største og rigeste koncentreret i Nederlandene og i Norditalien. Under renaissancen mistede borgerne deres frihed, og kom under kontrol af fyrster, der brugte lidt af den opsparede rigdom som kunstmæcener, omend det meste gik til krig og nedkæmpelse af almuen. Det skete først i Bourgogne, hvor kunsten blomstrede under hertugernes beskyttelse, og bredte sig senere til Norditalien, som siden har forsøgt at tage patent på renaissancen.
Johan den Gode af Frankrig gjorde sin søn Filip den Dristige til hertug af Bourgogne, som tak for at Filip havde kæmpet tappert ved Johans side under slaget ved Poitiers. Vigtigere var det imidlertid at Filip blev gift med den tidligere hertugs enke, Margrete af Flandern, og dermed kom i besiddelse af et af Europas rigeste områder. Det blev starten på hvad der, næsten, blev til et nyt rige i hjertet af Europa, og skete omtrent samtidig med at Margrete I skabte et storrige i Norden.
Filips søn, Johan den Frygtløse, startede sin karriere som tyrkisk krigsfange, efter det mislykkede korstog til Nicopolis. Under den sindsyge Karl VI forsøgte han at tage magten i Frankrig, men blev myrdet af kronprinsens folk. Det førte til en alliance mellem Johans søn, Filip den Gode, og den engelske konge Henrik V, svoger til Erik af Pommern.
Udover prægtige fester og ridderskab, var Filip mest optaget af at udvide sine territorier i de rige Nederlande. Selv om han solgte Jeanne d’Arc til englænderne, var han dog fransk ridder i sit hjerte, på et tidspunkt hvor ridderskab og middelalder lakkede mod enden. Hans svoger, Henrik Søfareren, var derimod, med sin helt videnskabelige udforskning af den Afrikanske kyst, en forløber for moderne tid. Imens sluttede Hundredårskrigen, Konstantinopel faldt til tyrkerne (grækerne så hellere en turban end en tiara på alteret i Hagia Sophia), og Gutenberg fik udviklet en metode til trykning af bøger.
Den sidste af Valois-hertugerne, Karl den (Dum)Dristige, satte det hele over styr. Han forsøgte at få kejseren til at ophøje Bourgogne til et kongerige, og Christian I gjorde sit bedste for at mægle mellem kejser og hertug, men Karls halsstarrige sind bragte ham i krig med de foragtede schweiziske borgere og bønder, disse drukkenbolte, som slog ham læsterligt ved Grandson og Morat, og tog livet af ham ved Nancy.
