Havets kald - første del af messedrengens hemmelige dagbog på hans første rejse

Som en kun syttenårig dreng, med livet foran sig, og godt i gang med en fast læreplads, tog jeg springet.
Droppede lærepladsen på grund af et møde med en vaskeægte sømand, og snart efter stod jeg ud på søen på et dansk ejet skib fra Mercandia.
Som den jeg heldigvis var, førte jeg slavisk min dagbog. Intet blev udeladt, og derfor var den sandt at sige, meget detaljeret.
Der skulle gå fyrre år, inden jeg renskrev den, men i det jeg stadig havde den, var arbejdet relativt nemt at gøre. Og resultatet er tilfredsstillende. De som har læst med, siger i kor, at på grund af, at jeg har holdt sproget, medtaget de mange småting og gjort datidens hårde sømandssprog tilgængeligt, så har den fanget og udvidet horisonter. På en morsom måde, er man selv et besætningsmedlem om bord på handelsskibet Mercandian Supplier i 1977. Og når man er godt inde i romanen, lider man på lige fod med de ansatte - får søsyge, kommer i slagsmål og besøger fjerne lande og lærer og lytter på sproget. Og så var der ellers "Det andet køn" og en smagsprøve af homoseksualitet.