Havets Kald

Vi skriver 1977. Den kolde krig eksisterer.
Dette er ikke en egentlig dagbogsesroman om mig som person, langtfra. Men jeg indgår som en del af historien.
I en alder af sytten, springer jeg fra en sikker læreplads og ud på havets usikkerhed. Jeg fører slavisk min dagbog, mens jeg mere og mere blev et fuldbyrdet besætningsmedlem.
Tiden var barsk, søfolkene ligeså, men som en uerfaren dreng klarer jeg svært strabadserne. Også når skibe i nærheden går ned, efter fortvivlende råb på hjælp, eller når vi sammen oplever landenes kulturer, spiller på kæmpende haner, eller bliver rige på en hidsig hønemor. Vi beser også nærgående de letlevende piger og kommer på flere spændende udflugter.
Her læses der ikke blot om det at sejle på et handelsskib - som læser er du efter sigende, selv med om bord, hvor tingene sker. Mærker stormene, bliver søsyg, og mærker de andres omsorg.
De, som har læst med, har derfor fundet stor indsigt i et meget anderledes liv og arbejde - alt på godt og ondt.