Lige fra min barndom har jeg været optaget af Jomsvikingerne. Først læste jeg "Joms-vikingernes Saga" og andre gamle sagaer og siden opdagede jeg den vidunderligt morsomme vikingeroman, "Røde Orm", skrevet af skåningen Frans G. Bengtsson. Jeg blev specielt henført over et kapitel, hvor der er et herligt billede af den knarvorne Harald Blåtand, der må trækkes med en slem tandpine - og så tilmed under solhvervsfesten, der på biskop Poppos foranledning lige netop må være blevet konverteret til en kristen julefest. Også i "Røde Orm" bliver det en pointe, at Harald Blåtand for nylig er blevet kristen, så da Svend, Knud og Valdemar skulle bringe skødet på Færøerne til Kong Harald, var det naturligt at lade dem slå følge med Røde Orm. Og så afsløres affæren mellem Ragnhild og Gunnar fra en ny synsvinkel!
