Hald slotsruin

Hald Sø ligger i Dollerup Bakker SSV for Viborg. På søens nordside findes fem lokaliteter med slotsruiner, sandsynligvis af samme slot, som er flyttet rundt. Her beskrives Hald III, også kaldet Jørgen Friis’ Hald, der er placeret på en lille ø og forbundet med fastlandet ved en smal dæmning.
Hele øen er under grønsværen opfyldt af ruiner. Ældst er en tørveopbygget borgbanke, kantet af egepæle, som er fældet i vinteren 1347-8. Bygherren er Niels Bygge, som levede 1300-58 og var en af landets rigeste og mægtigste mænd. Valdemar Atterdag fik ham snigmyrdet og overtog borgen. Hans datter forærede den derefter til bispen i Viborg.
De synlige ruiner stammer fra den borg, som Viborgs sidste, katolske biskop, Jørgen Hald, byggede i 1526-8. Rundt om den ca. 30x80 m store slotsplads findes volde, som nu er ca. 8 m høje og 30 m brede. De kunne modstå artilleribeskydning og gjorde borgen til et topmoderne forsvarsværk. De var beklædt med kvadersten på begge sider af porten i borgens sydvesthjørne. Her ses ruinerne af en portbygning med murene, overhvælvede portrum. Foran porten var to vindebroer, henholdsvis til kørende og gående trafik. Bag portbygningen skal der inde i borggården have ligget et ca. 42 m langt og 9 m bredt hus, bestående af kælder og to etager.
Midt i vestre vold står ruinerne af et kraftigt, cirkulært munkestenstårn, hvis ydre diameter er 9 m. Det blev stærkt restaureret af Martin Nyrup i 1914, hvorefter tårnet blev brugt som lysthus og senere restaurant. I voldens SØ-hjørne findes en ligeledes stærkt restaureret bygning, kaldet bryggerset. Der ses to små rum. I østvolden findes en såkaldt vandport.
Bygherren Jørgen Friis var en stridbar natur. Han var med til at vælte Kristian II, og han engagerede sig voldsomt mod reformationen og Hans Tavsen, som kom til Viborg i 1525. Som alt andet kirkegods tilfaldt Hald slot dog i 1536 kronen, og Jørgen Friis var derefter i to år fange på sit eget slot.
Hald slot var i renæssancen et vigtigt knudepunkt for hele Midtjylland. Her opkrævedes landgilde fra de ca. 1.100 fæstegårde, som hørte under Hald, og herfra drev man et betydeligt landbrug. Hald slot var i sig selv et lille, velfungerende samfund på ca. 60/70 personer med tilhørende familier. Børnenes leg, latter og skrigen har navnlig om sommeren været et karakteristisk indslag i dagliglivet på slottet.