Heidie Clemens er kendt som poetisk sanger og sangskriver i sin egen jazztrio og har tidligere udgivet de to cd’er "Fragile Butterfly" og "Der er kun én vej". Nu har hun udvidet sit virkefelt ved i forbindelse med LiteratureXchange – Aarhus’ nye internationale litteraturfestival – at udgive en digtsamling, "Haiku – En tilstand". Bogen, der indeholder 64 haiku fordelt på fire sekvenser, blev første gang præsenteret i forbindelse med en koncert, Heidie Clemens Trio gav under festivallen i juni 2019 på jazzbaren Bent J. i Den Gamle By i Aarhus. Heidie Clemens fortæller selv i en pressemeddelelse, at hun begyndte at skrive haiku, fordi hun søgte ny inspiration til sin sangskrivning og derfor for en tid var villig til "at lade haikuets form og indholdskrav fungere som benspænd". Bogens første sekvens rummer 17 sanseoplevelser fra naturen. Altså klassiske haiku, men med et moderne og ofte humoristisk twist. Et eksempel: Blomsterbedsduften Min næse har øje for sommerens palet Senryu-genren er især repræsenteret i bogens anden sekvens, der indeholder 27 haiku-øjeblikke fra menneskelivet. Der er mange fine iagttagelser, formidlet i overraskende ordbilleder som fx dette: Middagsbordets snak Blomkålsører på stilke Børns fantasier I det hele taget fornemmer man som læser, at Heidie Clemens har sprogligt overskud og legehumør. Hun kan lide at skabe uventede sammensætninger og helt nye ord – som fx hormonharmoni og graffitibandit. Et tredje nyt ord støder vi på i bogens korteste sekvens, der tæller 9 haiku om kunst (ikke mindst madkunst!) og kultur. Her hedder det blandt andet: Tolvtonemusik Overtonekrydderi Chili con carne Bogens sidste sekvens indeholder 11 haiku og udvider emnefeltet til også at omfatte globale, politiske og medmenneskelige spørgsmål. Et eksempel på et varmt og enkelt haiku: Fremmede person Jeg åbner mine arme og bliver større Alt i alt er det en overbevisende og flot haiku-debut, som jeg varmt kan anbefale også til den kræsne læser. Tilmed er bogen lækkert designet med en smuk typografi og layout. Anmeldt af Niels Kjær
