Poetisk dramatik med udgangspunkt i det aparte og absurde, f.eks. titel-énakteren, der lader to stærkt enfoldige karakterer debattere mængden af løsgående høns i et hus de overvejer at sove i, ikke mindst besværliggjort af mængderne af hønselort på alle vandrette flader.
Hele tekstmassen arbejder med og imod menneskeartens individualitet, vedvarende med en kerne i eksistensen og de misforståelser, der skiller os og til andre tider bringer os tættere på (i det mindste) forståelsen af hinanden.
Alle afklæder sig selv, og deri KAN nåden ligge, skønt ikke altid…
