H.C. Andersens livsfilosofi

Det er velkendt, at H.C. Andersen selv betonede, at hans eventyr nok i form var skrevet for børn, men at de i mindst lige så høj grad samtidig henvendte sig til de voksne. I 1843 skrev han til Ingemann, at han mere og mere var kommet til klarhed over dette: »Nu fortæller jeg af mit eget Bryst, griber en Idee for de Ældre - og fortæller saa for de Smaa, medens jeg husker paa, at Fader og Moder tidt lytter til, og dem maa man give lidt for Tanken!« Og sent i sit liv skrev han i dagbøgerne: »mine Eventyr var ligesaa meget for de Ældre som for Børnene; disse forstod kun Staffagen, og som modne Folk saa og fornam de først det hele«.
Der er altså en livsfilosofi - noget for tanken - i eventyrene. Men hvad er det egentlig for tanker, der så udgør denne livsfilosofi?

Denne bog er den første i en række med fællestemaet litteratur og filosofi.