Der arbejdes i disse år meget med gudstjenestefornyelse. En ny salmebog er på vej, og der afprøves en række nye gudstjenesteformer. Samtidig vokser forståelsen for, at enhver menighed må være en missional menighed, fordi mission hører med til kirkens væsen. Derfor er det nærliggende at spørge, om ikke også selve gudstjenesten skal forstås som mission.
Thor Strandenæs peger i bogens hovedbidrag på, at når gudstjenesten fungerer efter sin hensigt, er den selv mission. Det er i spændingen mellem universel form og lokalt kulturudtryk at gudstjenesten virker missionerende. Bogens øvrige bidrag uddyber denne spænding gennem en række eksempler på gudstjenesteformer, som i forskellige kulturelle sammenhænge i Danmark fungerer som mission.
Læserne bliver her udfordret til at forholde sig til gudstjenestens centrale missionsdimensioner.
