Guds skrøbelige arvinger

Fortællingen om Adam og Evas ”syndefald” er blevet brugt til at tegne et modsætningsforhold mellem Gud og menneske og skabe et fastlåst menneskebillede, med tendens til at tale dårligt om mennesket. I denne bog argumenteres for en ny balance i gudsforholdet og i synet på mennesket.
Johannes Værge læser de bibelske tekster med friske øjne, inspireres af oldkirkelige og jødiske fortolkere, af 1600tals-poeten John Milton, af Dostojevskij og flere andre, og bogen fremkalder et billede af gudsforholdet og af menneskets væsen, hvor der bliver plads til den tidlige kristendoms positive og dynamiske menneskebillede og til en vision om menneskets fuldendelse: Mennesket er beskadiget ved faldet, men det, som lyser i Kristus, er sat ind i verden for at helbrede mennesket, bevirke modning og vækst, så mennesket i sidst ende, i opstandelsen, kan blive sandt menneske, blive ført til dets dybe bestemmelse som skabt i Guds billede.