Grøn ungdom og grå sjæle

"Grøn ungdom og grå sjæle" er en selvbiografisk roman om Knud Hjortøs ungdom i 1880'erne og 1890'erne. Cai M. Woel kalder den en "munter, filologisk spøgeberetning med stort sprogligt humøær og ild" og siger, at Hjortø her "har fundet sin form og sin personlige egenart". Det er typisk for jegpersonens levende interesse for sprog, at om så en pige slår op med ham, hæfter han sig mere ved de vendinger, hun bruger, og hvordan hun får sagt, hvad hun vil, end ved selve det, hun siger.