Den store tyske forfatter Rainer Maria Rilke blev født i 1875 i Prag og døde i 1926 på et schweizisk sanatorium. Selvom han især er kendt som en af de vigtigste lyrikere i den litterære modernisme, hvilket bl.a. skyldes hans originale tingsdigte (Dinggedichte), som er inspireret af billedkunsten, kunne han også male med en bredere pensel. Han har efterladt sig en omfattende brevveksling, essays og artikler; af prosaværkerne er især romanen "Malte Laurids Brigges optegnelser" (1910) kendt, men også hans tidlige noveller, hvoraf der her præsenteres et udvalg, er værd at dykke ned i.
Rilkes værker indeholder, som det allerede ses i de tidlige noveller, en tydelig kritik af både kristendommens orientering mod det hinsides og et ensidigt naturvidenskabeligt, rationelt syn, som prægede naturalismen i sidste halvdel af det 19. århundrede. Her var han på linje med Schopenhauer og Nietzsche.
I novellerne konfronteres læseren ofte med menneskets helt grundlæggende verdenserfaringer og forgæves forsøg på at finde sin identitet og plads i verden. Temaer som sønnens forhold til moren, familiekonflikter, individets frihedstrang, kærlighed, erotik, utroskab og død ses ofte gennem en satirisk, samfundskritisk optik, og der er ingen tvivl om, at nogle af dem har selvbiografiske træk.
Ialt præsenteres her 14 noveller, på dansk ved den prisbelønnede Eva Botofte.
