Græsset på min grønne vej

"’Vejen er erfaringens rynker i et lands gamle ansigt’, siger man. Denne bygade er ældgammel, måske tusind år eller mere. Generationers beboere har trampet ad vejen gennem landsbyen. Den gemmer spor efter mange, mange..."

Dagmar Nielsen kigger igen ud af sit vindue på den lille landsby, hun kender og elsker så højt, og tænker over stort og småt. I "Græsset på min grønne vej" gør hun sig overvejelser om menneskers nænsomhed og til tider mangel på samme over for deres medmennesker og den natur, der omgiver dem. Hun fortæller om samtaler med sine bysbørn, om atomalderens farer og meningsløshed og om den glæde, hun finder ved de store træer og de små børn.



Dagmar Nielsen (1925-1996) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur, essays og tekster til oplæsning i Danmarks Radio. Hendes romaner kredser hovedsageligt om menneskets hverdage, landsbyliv og nærmiljø samt de problemer, man både som samfund og menneske må kæmpe med. Dagmar Nielsen var gift med science fiction-forfatteren Niels E. Nielsen.