Gogols kone

Gogols kone fra 1944 er en fiktiv øjenvidneberetning om den russisk-ukrainske forfatter Nikolaj Gogols oppustelige kone. Den hører til det 20. århundredes underligste noveller. 
Tommaso Landolfi (1908-1979) var en italiensk forfatter og oversætter. Han modtog Stregaprisen i 1975. 
Gogols ånd, der i en raffineret udgave levede videre hos Nabokov, når sit højdepunkt i den moderne italienske novelleforfatter Tommaso Landolfis fremragende “Le moglie di Gogol”, måske den morsomste og mest foruroligende novelle, jeg har læst. Som den eneste brud Gogol kan få, forekommer hun mig at være den ultimative parodi på Frank O’Connors påstand om, at den ensomme stemme, der skriger i den moderne novelle, er det undertrykte folks stemme. Hvem kan være mere undertrykt end Gogols hustru? – HAROLD BLOOM
Han er en krydsning mellem Borges og Isak Dinesen: Landolfi har den enes perverse opfindsomhed og den andens alvorstunge romantik. Men han er muligvis en større forfatter end dem begge. – SUSAN SONTAG