Bogens titel, Gøgeungen, bærer sin metafor med ære. For hvilken fugl lærer at flyve fra en rede, hvor den end ikke hører til? Det kræver, at man ligesom fugle i højere grad er styret af drifter end af bevidsthed.Denne bog er skrevet med frygt og bæven og sendt som flaskepost til en ukendt læser. Forhåbentlig sidder der et ungt menneske derude, der ligesom jeg selv har måttet famle sig med rystende hænder igennem tilværelsen. Til det menneske er hermed min udstrakte hånd og et vidnesbyrd om, at eventyr aldrig slutter, hvor grufulde de end kan være i begyndelsen, førend man selv har sat det sidste punktum.
Uddrag af bogen
FlugtrutenVejen er smal og bugter sig igennem det bakkede landskab.Vi kører sammen i bil, du og jeg, min BabyBella.Skulle det ske, at du blev syg og fik brug for lægehjælp, ville vi være på den, for så ville vores flugtrute blive tracket af de danske myndigheder.Indtil videre er du min hemmelighed, mit hjertebarn, vores mirakel.Bilen bryder imidlertid sammen.Vi sidder på et ”familievenligt” kontor.Tre damer sidder om det runde bord.De læser op af udtalelser og paragraffer.De vejer og måler Bella, som sover i sin kurv.De noterer og udveksler noterne imellem sig.Deres øjne er kolde og hårde, let sammenklemte og registreringsparate over for følelsesbetonede signaler.Jeg ved, at jeg skal undertrykke alle følelser og al ængstelighed for ikke at sætte deres antenner i vibration.
Om forfatteren Forfatteren er en undseelig enlig mor i starten trediverne, som ofte får folk til at le, men sjældent til at huske sit navn.
