GESTAPOCHEFEN

Karl Heinz Hoffmann var en sammensat mand. Som chef for Gestapo i Danmark 1943-45 var han ansvarlig for besættelsesmagtens tortur over for danske modstandsfolk. Men Hoffmann holdt sig helst på afstand af rå vold. Han foretrak ideologiske diskussioner med danske intellektuelle og var aktivt optaget af sit sociale netværk, der ikke mindst bestod af kvinder. Den givetvis charmerende tyske jurist fik nære relationer til en stribe overklassekvinder, bl.a. statsminister Erik Scavenius’ hustru Alice, der tilsyneladende efter krigen var optaget af at lægge amourøse planer for sin datter og Hoffmann, når han slap ud af fængslet.Historien om Hoffmann er fortællingen om en magtfuld nazist med en stærk ideologisk overbevisning, men uden lyst til krigens brutalitet. Han dømtes til døden ved Københavns Byret i 1948, men året efter ændredes dommen til fængsel. Få år senere blev han løsladt og slog sig ned i egnen omkring Koblenz i Tyskland.Portrættet af Hoffmann føjer nye aspekter til forståelsen af Danmark under besættelsen og samarbejdspolitikken. Det er samtidig en skildring af et menneske, der var danskernes fjende under de onde år, men som vi i dag med tidens distance kan se i et andet og mere nuanceret lys.