I alle tre stykker optræder personer som måske, måske ikke, findes. Og historier som det ikke umiddelbart er til at afgøre, om er sande eller ej: Ligesom Pia Juuls seneste novellesamling Mit forfærdelige ansigt - og i øvrigt også digtsamlingen sagde jeg, siger jeg - kredser disse spil om samme umulige tema: Hvis er historierne? Hvem kender sandheden? Er der overhovedet nogen, der gør det, eller har vi bare hver vores version af historien om sandheden?»Der er en nærhed, en intensitet i spillet, der fylder historien med liv, og holder lytteren fanget...Vi er virkelig helt tæt på disse mennesker, og deres mærkelige, fascinerende historie.«
- Jyllands-posten