Ingen turde sætte GENGANGERE op, da det udkom, derfor havde det urpremiere i Chicago i 1882 for skandinaviske emigranter, opført af et amatørteater og med en professionel skuespiller.
Anmelderne var frastødte, da det udkom i bogform. Stykket blev opfattet som et sygeligt hensynsløst angreb på samfundsbærende værdier, grundsætninger og institutioner som ægteskabet, familien og kirken.
Bogudgaven viste sig nærmest usælgelig. I GENGANGERE dramatiseres konfrontationen mellem nye, radikale idéer og gamle konservative og kirkelige værdier, i samtalerne mellem pastor Manders og fru Alving. Her sættes dobbeltmoral,
overgreb, syfilis, incest og meget mere i spil. Fru Alving i stykkets mest berømte replik: "... jeg tror næsten, vi er gengangere alle sammen pastor Manders. Det er ikke kun det, vi har arvet fra far og mor som går igen i os.
Det er alle slags meninger og al slags gammel afdød tro. Det er ikke levende i os, men det sidder alligevel i os, og vi kan ikke blive det kvit. Der må leve gengangere over hele landet. Og så er vi så gudsjammerligt bange for sandheden alle sammen".
Medvirkende: 3 md., 2 kv. 1 location. Varighed: Ca. 90 minutter
