Den gode Richard skildrer mødet og venskabet mellem en gruppe afrikanske flygtninge og en ældre tysk professor. Professoren undrer sig, stiller spørgsmål, lærer fra sig og lytter opmærksomt til deres gribende historier, til deres ængstelser og drømme. Flygtningene får en stemme.
Richard er professor i klassisk filologi, han er en ensom enkemand, der bor i en fredelig forstad til Berlin. En dag møder han en gruppe afrikanske flygtninge, der bor i en teltlejr på Oranienplatz, og som er flygtet over Middelhavet fra Boko Haram og bombninger i Libyen. Flygtningene flyttes til et nedlagt plejehjem i nærheden af Richards hjem og umiddelbart efter giver han sig til at besøge dem dagligt og spørge engageret ind til deres liv. Den nysgerrighed og empati, der driver ham, fører til venskaber med de afrikanske mænd, der hver især fortæller deres historie. De kommer i hans hjem, han lærer dem tysk og han involverer sig i stigende omfang i deres liv.
Samtidig med at denne relation udvikler sig, reflekterer Richard over den historiske baggrund for modstanden mod flygtninge. Han drager paralleller mellem de ældre tyskere, der oplevede 2. Verdenskrig og nutidens flygtninge, der ønsker at slutte sig til dem. Og han forsøger at forstå, hvordan mennesker, der selv gik gennem disse prøvelser, kan vende den nye generation af flygtninge ryggen.
Pressen skriver:
»en knaldhamrende god historie, som alle kan læse.«
***** – Julia, Femina
»Går, gik, gået kommer tæt på afrikanske flygtninge i Berlin – og eksistentielle spørgsmål om tiden og døden. […] En del af de flygtedes historier – om overfarten i en gammel træbåd over middelhavet, begravelse af de afdøde kammerater på vejen gennem ørkenen i Afrika mv. – er bevægende, realistiske og stærkt fortalt.«
**** – Moritz Schramm, Kristeligt Dagblad
»sjovt […] grundig research […] velskrevet venligboerbog«
– Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen
»en roman til tiden. […] et beundringsværdigt romanprojekt […] uden tvivl grundigt og sympatisk forarbejde, der ligger til grund for bogen. […] respektfuld og taktfuld«
– Mikkel Krause Frantzen, Politiken
»Jenny Erpenbeck er velformuleret […] mange litterære referencer. […] I romanen får man flygtningenes skæbner helt ind under huden, og det er svært ikke at lade sig påvirke«
– Julia, Lektør
»en aktivistisk tekst om medmenneskelighed, europæisk kulturhistorie og det gode eksempel.«
– Thomas Thurah, Information
