Frida

”Sig mig, kan hun ikke snakke?” Marie er tilbage. Hun træder et
skridt frem mod os, og hendes grå øjne er over mig igen. Som om hun
leder efter et tegn; en fysisk skavank, der gør mig ude af stand til at
tale.
”Selvfølgelig kan hun det!”

”Jeg har ellers hørt, hun er stum.” 
Jeg har altid hadet det ord: Stum. Det rimer på dum.

Frida
lider af selektiv mutisme; en angstlidelse, hun har haft, siden hun var
barn, og som forhindrer hende i at tale frit. Hun burde være vokset fra
det i en alder af toogtredive, men hendes ufrivillige tavshed plager
hende stadig og gør det svært for hende at leve det liv, hun ønsker.

Livet
bliver ikke mindre kompliceret, da forholdet til kæresten begynder at
vakle, og Fridas i forvejen lille omgangskreds på kort tid truer med at
svinde ind til ingenting. I løbet
af en enkelt sommer bliver Fridas far
alvorligt syg af kræft, og barndomsveninden Agnes forelsker sig i en
græker, hun har mødt på sommerferien. Den isolation, Frida altid har
frygtet, rykker helt tæt på, og Frida står over for sit livs sværeste
udfordring. Spørgsmålet er, om hun finder sin stemme, før det er for
sent.  

Sussie Maria Pilegaard, f. 1966, er cand.mag. i psykologi og kultur- og sprogmødestudier.