”I ved godt, hvad man siger om fremmede mennesker, ikke? Om at man ikke må følge med dem og alt det?” Kuno bøjede sig fortroligt frem mod drengene med store, glinsende øjne. ”Det er lidt det samme med fremmede elevatorer. Man ved aldrig, hvor de vil tage én hen, eller hvad de vil med én.”
Â
13årige Jeppe og Anders var blevet advaret om de fremmede elevatorer, men selvfølgelig vandt nysgerrigheden, da de stødte på én i den gamle lagerhal, for hvad er egentlig en fremmed elevator?
Â
”Drengene stirrede på den åbne elevator, der på mystisk vis var ankommet. Det virkede lige lovlig belejligt.
”Tror du, det er en af de der … hvad var det nu, Kuno kaldte dem? Fremmede elevatorer?”
Jeppe trak pĂĄ skuldrene.
”Jeg aner ikke, hvordan man kan genkende sådan en.”
”Den her ser da sådan rimelig normal, ’elevatoragtig’ ud,” sagde Anders og vovede at stikke snuden derind.
Â
Det går helt sikkert ikke godt …
