Franskmanden

Ditleff von Zeppelins debutbog, "Franskmanden", der udkom, da han var 25, er et rasende angreb på ikke bare fransk kultur og franske sædvaner, men selv på det franske sprog og franskmændenes udseende. Det er på mange måder en umoden bog, fordomsfuld og racistisk, og det er ikke ved siden af, når forfatteren i et forord kalder den en "ungdomssynd" og sammenligner med Hamsuns "Fra det moderne Amerikas åndsliv". Men samtidig er bogen godt skrevet, og den giver et spændende indblik i fransk dagligliv i årene før første verdenskrig. Ditleff von Zeppelin havde fransk som sit andet modersmål, og selv når han raser, kan man mærke, at han også elsker Frankrig - han er fanget ind af et had/kærlighedsforhold, der gør ham ubehersket, men han kan trods alle forsøg ikke løbe fra sin nære tilknytning til det franske civilisation.