Frans af Assisi

I 1904 skrev Hermann Hesse en lille biografi om den hellige Frans af Assisi (1182-1226). Senere fulgte legender og andre småtekster, som også er medtaget i denne bog.

Hermann Hesse fortæller historien om den unge norditalienske købmandssøn af velstående familie. Under et kortvarigt fangenskab fik Frans en guddommelig åbenbaring og brød herefter med sin familie og opgav alt jordisk gods. Efter bibelsk forbillede gik han nu omkring som vandreprædikant og grundlagde siden franciskanerordenen.

Frans’ religiøsitet var præget af inderlighed og dyb forbundethed med natur og dyr. Hermann Hesse finder i Frans et forbillede for den skabende kunster, som med etisk, åndeligt og følelsesmæssigt engagement taler de nødstedtes og lidendes sag og søger den enkle sandhed og skønhed.

Bogen udgives med renæssancekunstneren Giottos fresker.

Hermann Hesse (1877-1962) voksede op i Tyskland og Schweiz i en strengt religiøs familie. Under Første Verdenskrig var han frivillig i Røde Kors. Senere blev han dybt optaget af buddhisme og psykoanalyse, der prægede hans to mest kendte værker, "Siddharta" og "Steppeulven". Han blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1946.

"Frans af Assisi" er en del af en ny serie af klassikere. Under overskriften SIDESPOR præsenterer Kristeligt Dagblads Forlag genopdagede, nyoversatte værker, som bevæger sig i feltet mellem litteratur, filosofi og teologi. Tidligere er "Erasmus af Rotterdams triumf og tragedie" af Stefan Zweig udkommet.