Fra en grønlandsk distriktlæges dagbog

Regnar Bentzen er min morfar. Han var læge i Grønland fra 1897 til 1920. Først i Ivittuut 2 år, så 6 år i Ilullissat og derefter 14 år i Qaqortoq, kun afbrudt af et enkelt år i Danmark i 1905. I 1906 vendte han tilbage med sin nygifte hustru Bertha til stillingen som distriktslæge i Qaqortoq. Han var en ivrig fotograf, ligesom han malede, både portrætter og landskaber. Fotografierne har jeg udvalgt blandt de næsten 1.200 glasplader som befinder sig på Arktisk Institut, taget med et stort pladekamera på stativ som Regnar Bentzen har medbragt på de lange slædeture og senere med lægebåden. Han har selv blandet kemikalier samt fremstillet og fremkaldt pladerne. Han deltog ikke i ekspeditioner men levede blandt grønlændere og danskere og har altså fotograferet dagligdagen i Grønland som viser et mindre kendt og mere hverdagsagtigt billede af Grønland omkring forrige århundredeskifte. Regnar har rejst vestkysten tyndt på hundeslæde fra Upernavik til Aasiaat distriktet, fået sin krop banket blå og gul af sine styrt på hundeslæden, ofte overnattet i sovepose på gulvet hos forskellige familier. En grønlandsk kusk kørte medicinkassen. Han har på en strabadserende slædetur haft lyst og overskud til beskrive det grønlandske landskab med samme indfølingsglæde/evne som Goethes beskrivelse af domkirken i Strassbourg, for i næste øjeblik at skildre et sygebesøg krydret med en udsøgt humor og psykologi i et af de mange breve. Senere rejste Regnar rundt i store dele af Sydgrønland i lægebåd på sygebesøg hos grønlændere i bygder og byer. Regnar Bentzen var også en af fadderne til den grønlandske sundhedsreform i 1911 hvor man bl.a. begyndte at uddanne grønlandske jordemødre.
Teksterne i bogen er uddrag af Regnar Bentzens dagbog jeg har gengivet så korrekt som muligt efter den maskinskrevne dagbog, som min mormor Bertha Bentzen har afskrevet på skrivemaskine af hans håndskrevne dagbog, som siden er forsvundet.