Forstanderfamilie på døgninstitution

”Mange forstandere blev små konger i sognet, dels fordi de kunne lide at være med, hvor det foregik og dels fordi egnens folk altid havde set op til forstanderen. Symbolerne, der støttede hans image, var herregården eller borgen, han boede på, hans ofte store veltalenhed, hans vane med at træffe beslutninger, den relative høje og faste løn, og de mange arbejdspladser han rådede over.”Tidligere inspektør i Børneforsorgen Oskar Plougmand fortæller om forstanderfamiliens rolle på de danske døgninstitutioner i midten af det tyvende århundrede. Gennem interviews med både anbragte børn, børn af forstandere og medarbejdere på døgninstitutioner undersøger han denne institution i institutionen og det komplicerede og ofte dysfunktionelle forhold, der opstod omkring den. Bogen udkom første gang i 2017 og beskriver særligt 1960’erne og 1970’erne, hvor man var begyndt at åbne op for, at forstandere og medarbejdere ikke længere behøvede at bo på institutionen.Oskar Plougmand er en dansk lærer, psykolog, tidligere inspektør i Børneforsorgen og senere forstander på skolehjem og pædagogisk konsulent. Han var i flere år statens tilsynsførende på landets skole- og lærlingehjem, hvor han oplevede livet for de anbragte børn på helt tæt hold. Han har skrevet en lang række bøger om anbragte børns vilkår, om de ansatte, der forsøgte at forbedre livet for børnene, og om de ledere, der misbrugte deres magt.