Form er Arne Herløv Petersens tredje digtsamling på Det Poetiske Bureaus Forlag og indeholder de bedste af hans lange litterære karrieres formdigte, først og fremmest sonetter.
Rimet kan noget, som vi har glemt, fordi det også kan virke snærende i den stramme form, det kan skabe strukturer i læserens opfattelse af det digtede, der forstærker oplevelsen af selve digtets emne. Og Arne Herløv Petersen kommer også her langt omkring i emnevalg.
Blandt bogens verseformer er den måske mest klassiske af de store europæiske digtformer, sonetten, som bl.a. Inger Christensen brugte i Sommerfugledalen. Sonetterne handler om jordskred, om Ikaros, om ”snart”, om havets salt, om Cezanne.
Digtene i samlingen Form har et tilbagevendende tema, og det er netop form – ikke form som den form, digtene har valgt, nemlig den rimede, men form som kroppen, der går i opløsning. Digteren skriver om det uafvendelige, om døden, om det, der ikke blev nået, om det, man går og grubler over.
