Forlad os vor skyld

En roman fra en mindre dansk stationsby, Karise, fra 1920 til 1974. Bogen beskriver bl.a. skiftende opfattelser af homoseksualitet i 1900-tallet.

I tiden lige efter første verdenskrig havde en af byens frække piger bestilt kondomer hos barberlærlingen Adolf, som kom fra et meget Indre Missionsk hjem:
Næste aften kom hun som aftalt og spurgte, om de ikke skulle slå en handel af. “Hvad mener du?” spurgte han. “Bare kom her!” svarede hun og trak ham hurtigt ind i en mørk smøge. Alt gik så hurtigt, at han slet ikke nåede at sige noget. Uden videre stak hun hånden ned i hans bukser. “Nå, da-da, sikke en fyr!” hviskede hun ham i øret, da alle hans mørkeste og mest syndige drømme skete lige imellem hendes fingre. Han holdt vejret og kunne slet ikke holde noget tilbage. “Du får penge for fire, og jeg beholder de fem!” sagde hun, imens hun tørrede sine fingre af i en klud, hun tog op af sin taske, hvor hun også havde pengene. Han stod med pengene i hånden og så hende forsvinde uden at have nået at svare. - Det, der var sket, var en af de meget store synder, og han kunne høre morens tonefald inde fra mørket, når hun i Fadervor nåede til ordene “forlad os vor skyld!”

Uddrag af bogen:
Næste aften skulle han levere 5 stykker på et aftalt sted. Da hun skulle til at give ham pengene, spurgte hun, om de ikke skulle slå en handel af.
“Hvad mener du?” havde han und­rende spurgt.
“Bare kom her!” svarede hun og trak ham hurtigt ind i en mørk smøge.
Alt var gået så hurtigt, at han slet ikke havde nået at sige noget. Uden videre havde hun stukket sin hånd ned i hans bukser.
“Nå, da, da, du er da vist ikke så lidt af et mandfolk,” havde hun hvisket ham i øret, da alle hans mørkeste og mest syndige drømme blev udlevet imellem hendes hænder. Han holdt vejret og kunne slet ikke holde noget tilbage.
“Du får penge for fire, og jeg beholder de fem, sådan kan vi klare det,” sagde hun, imens hun tørrede sine fingre af i en klud, hun tog op af sin taske, hvor hun også havde pengene.
Han stod med pengene i hånden og så hende forsvinde, og han havde stadig hverken nået at sige ja eller nej.
Han havde begået en synd, endda en af de meget store synder. Det, han havde klaret sig med tidligere, var også synd, men de to ting kunne slet ikke sammenlignes. Han var skyldig, skyldig til døden, og mens han knappede sine bukser, kunne han høre morens stemme inde fra mørket. Hun bad Fadervor og var nået til ordene “forlad os vor skyld!”

Om forfatteren:
Svend Erik Sørensen, født i Karise 1942, uddannet journalist på Næstved Tidende. Han var ansat på Fyens Stiftstidende i 34 år og kendt for sin ugentlige klumme ”Søndag med Sørensen”. Han har også en uddannelse som organist og virker nu som organist i Veflinge på Nordfyn. Desuden er han musikanmelder ved Fyns Amtsavis.
Har bl.a. udgivet:
– Tigger Karens Paradis (roman udgivet på forlaget Klim og i Socialistisk Bogklub)
– H. C. Andersens mor – historien om Anne Marie (roman udgivet på forlaget Branner & Korch)
Historiske ungdomsbøger, bl.a.:
– Dødningemessen (Branner og Korch)
– PÅ flugt fra døden (Branner og Korch)
– Stands den satans krig (Branner og Korch)
– Dødfjender (Tellerups Forlag)
– Dødens Hus (Tellerups Forlag)
– Søndag med Sørensen (udgivet på Odense Universitetsforlag)
– Odense i 1000 år (udgivet på Odense Universitetsforlag)
– Skuespillet ”Sygen” (opført på Odense Teater)
– Skuespillet ”Russisk Sommer” (opført af teatertruppen Banden)