Forandring føles, og følelser forandrer

Nogle medarbejdere popper forandringsvilligt som majskerner, ivrige
efter at forvandles til popcorn. Andre bruger længere tid, mens
nogle måske slet ikke popper. Er det kun dem, der popper med det
samme, som bidrager til organisationers innovationskapacitet? Eller
ligger der også en produktiv kraft i dem, der bruger længere tid, og
en uudnyttet ressource i dem, der slet ikke popper? Det er umiddelbart
let at ride på en bølge af positive følelser som begejstring og
eufori og ignorere de negative følelser, som kan ligne modstand.
Man risikerer at bruge for meget krudt på at få alle med. Vi argumenterer dog for en mere integrativ følelsesforståelse, hvor der ikke skelnes mellem negative
og positive følelser, men hvor alle følelser betragtes som produktive
kræfter, der bidrager til organisationens innovationskapacitet. I dagens diskurs, hvor innovationskravet mange steder har erstattet forandringskravet, vil vores betragtninger også gælde for ledelse af forandringer.