Første lærestykke

Psykoterapi blev det første psykologisk-professionelle håndværk, jeg for alvor kom til at mestre (sidste halvdel af 1970’erne og frem). Senere føjedes proceskonsultation til (fra midten af 1980’erne). Artiklen beskriver, hvordan gensidige metodiske koblinger udvikledes mellem mit terapeutiske arbejde og mit konsulentarbejde. Artiklens metodiske pointe er sammenfattet i overskriftens formulering om, at jeg – i bestemte sammenhænge – arbejdede terapeutisk med enkeltpersoner, som om de var organisationer. Tilsvarende blev det en slags uformelt ideal for mig, at jeg som konsulent skulle kunne spille sammen med kunde-organisationen, som om der var tale om en person. Artiklen kan læses som oplæg til almen metodelære rettet mod humane aktørsystemer (individer, grupper, organisationer). Dette perspektiv antydes, men heller ikke mere, i en afsluttende efterrefleksion.