Palle Adam Vilhelm Rosenkrantz (22. april 1867 i Helsingør – 1. oktober 1941 i Charlottenlund) var en dansk baron, jurist, forfatter og oversætter. Palle Rosenkrantz var søn af baron Iver Holger Rosenkrantz (1813-73). Han er opkaldt efter en af sine forfædre, Palle Rosenkrantz (f. 1587),
Selvom Palle Rosenkrantz var ud af den danske uradelsslægt Rosenkrantz, var familien ikke af den gren som ejede stamgodset, og børnene måtte derfor vokse op under forholdsvis trange kår økonomisk. Faderen døde da Palle Rosenkrantz kun var 6 år gammel, og moderen, Julia Mackenzie of Tarbat (1840-1911) opholdt sig efterfølgende ofte hos sin familie som var af skotsk højlandsslægt. Børnene blev for det meste derfor opdraget af tjenestefolk og Rosenkrantz blev aldrig knyttet nært til sin familie. I 1868 flyttede familien til amtmandsboligen ved Frederiksborg Slot, men allerede 1870 flyttede de igen til Rungstedgård. Men allerede 2 år efter flyttede familien igen, og således fortsatte det hele Palle Rosenkrantz’ barndom igennem, et liv som han selv kaldte for “min Barndoms Nomadetilværelse”.[1] Denne nomadetilværelse videreførte Palle Rosenkrantz i sit voksne liv.
Palle Rosenkrantz’ samlede opus hører til samtidens største, og spænder fra romaner og drama til aktuel debat og personalhistoriske værker.
Palle Rosenkrantz slog igennem som dansk krimi-pioner med den historiske roman Mordet i Vestermarie (1902), efterfulgt af bl.a. Hvad Skovsøen gemte (1903) og Barberkniven (1907), samt novellesamlingen Privatdetektiven (1905).
