Flugten fra Kimbrerland

Historien
starter Helt oppe i det nordlige Dania. I et område man kaldte Teutonien, boede
der mennesker som drev landbrug og fiskeri. Deres høvding hed Rurik. Han
stammede oprindeligt fra Swealand, men var for år tilbage, sammen med sin
broder, flygtet fra en familie tragedie. Da deres onkel slog deres sovende far
ihjel for at blive fyrste af Swealand. 
De flygtede i mange dage og endte til sidst i Teutonien, hvor de med
deres erfaring og klogskab skabte det lille velfungerende samfund Teutonien.

Efter nogle
år begyndte naturen, at forandre sig. Det begyndte at regne så meget at to års
høst blevet ødelagt og der bredte sig begyndende hungersnød i hele Teutonien.
Det forlød, at regnen havde hærget langt mod solen. Teutonerne og Kimbrerne var
sikre på, at det var Gudernes vrede , så man ofrede både mennesker og fødevarer
for at mildne Guderne. Troldkvinder blev tilkaldt, men intet hjalp, regnen
fortsatte med at styrte ned. Høvding Rurik aftalte med Kimbrerne, at de alle
skulle flytte mod solen, så man igen kunne dyrke jorden.  Nu begyndte den lange rejse ned gennem og
Europa, over Alperne. På vejen kæmpede Teutonerne og Kimbrerne sammen imod
fremmede stammer, men da de krydsede Alperne og bosatte sig i Italien, kom de i  kamp med Romerne. Efter et kæmpe slag, hvor
de tabte, blev de næsten alle slået ihjel og 
udryddet.