Fjer

Fra fortællingen Fugleland, Hornbæk plantage:

Hun har et tøvende udtryk på billedet, hun ser en anelse angst ud, men det, der er mest skræmmende, er det glimt af foragt, jeg først ser i hendes øjne nu. Jeg spørger mig selv, om hun foragtede mig lidt, om hun hadede mig for at skulle leve videre, og for at jeg ikke gik i døden med hende? Eller om hun afskyede mig, fordi jeg knælede og lagde mit hoved i hendes skød, og mærkede, at der også dér lugtede af sygdom, og at den tomme lugt af hospital i hendes skød gjorde mig afmægtig, uden at jeg sagde noget. Løgnen var kommet imellem os. Jeg slog armene om hende, da hun sagde: - Lad nu være at spille, at du er mig.