Fantomtegningen fra Højbjergdrabet - Drabssagen der ikke ville dø

Marie Lock-Hansen sad og drak formiddagskaffe med sin hushjælp, da det ringede på døren. Kort efter lå hun dræbt i sit eget hjem af tre skud. Højbjerg-drabet er blevet kendt som "Drabssagen, der ikke ville dø" – for selvom efterforskningen stod på i mere end 54 år og er kendt for at være en af de mest omfattende efterforskninger i danmarkshistorien, så er det aldrig lykkedes at finde gerningsmanden. Det er endda på trods af, at man havde en udmærket idé om, hvordan han så ud. For sagens kronvidne, hushjælpen Irma, hjalp med at udarbejde en fantomtegning af drabsmanden. I dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' skal du høre historien om Højbjerg-drabet, og om den fantomtegning, der skulle få en skæbnesvanger betydning for sagens udvikling.

Værter: Camilla Sager og Frederik Strand
Klip og tilrettelæggelse: Camilla Sager
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.

Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.