Ofte har jeg stået over for et maleri og spurgt mig selv, hvad kunstneren har haft i tankerne med det. Men da kunstneren sjældent selv var til stede, måtte svaret blæse i vinden. Traf man nogle af kunstnerne eller læste om baggrunden for deres billeder, fik man ofte at vide, at man selv skulle finde ud af, hvad billederne udtrykte. Det skulle opleves, ikke forklares.
Som journalist lærte jeg, at man ikke måtte efterlade nogen uløste gåder i sit arbejde. Og da jeg senere som ledig og pensionist begyndte selv at male, gav jeg helst udtryk for hvad jeg så i billedet, når det var færdigt. For som oftest dukkede titlen på maleriet først op, når det var færdigt. Så kunne jeg pludseligt se, hvad det forestillede - at det var The Big Bang, Stormfulde højder, Morgenstjerner, Blomster og blålys, eller lignende.
Jeg gik på en del malerkurser: Aftenkurser i Slagelse, kurser på den nu nedlagte Søtoftegård Højskole ved Ringsted og weekendkurser i Københavnsområdet.
Bedst syntes jeg naturligvis om den karakteristik en lærer gav mig, da hun - uden ironi - erklærede, at det, jeg malede, var noget helt specielt.
