FAGLIGHED OG STYRING

Socialpolitikken i Danmark er underlagt mange hensyn. Alle vil de udsatte, de svage, de psykisk syge og de handicappede det bedste, men hvordan samfundets hjælp til disse borgere bør indrettes, er ofte diskuteret. Hvad er det fagligt rigtige? Hvad er ret og rimeligt? Hvor meget må det koste?

Balancen mellem behovet for styring og faglighed er ofte et dilemma i den offentlige sektor. De fagprofessionelle ønsker typisk en høj grad af autonomi, mens embedsmændene ønsker en strammere styring for at sikre, at udgiftsbehovet er under kontrol.

Fagligheden og styringen af socialområdet er kommet i ubalance med hinanden, og styringen bygger ofte på mangelfulde antagelser om, hvad det vil sige at være fagprofessionel i velfærdsstatens frontlinje, og hvad der skaber den egentlige effekt for borgeren. En overdreven detailstyring gør, at selv dygtige fagprofessionelle holder op med at tænke selv og nedtoner at bruge deres fagprofessionelle dømmekraft, som ellers rigtigt omsat kan bidrage til at skabe en bedre balance mellem høj faglighed og ansvarlig styring.

Bogen viser, hvordan man kan udvikle styring og fagprofessionel ledelse i en retning, som understøtter en styrket fagprofessionalisme i mødet med borgerne, og hvordan man som fagprofessionel og som leder af fagprofessionelle i højere grad kan balancere behovet for styring og autonomi. En balance, hvor styring og organisering understøtter, og ikke begrænser, fagprofessionel beslutningstagning i praksis, og hvor de fagprofessionelle samtidig gøres ansvarlige for deres handlinger på en måde, der bidrager – ikke bare til læring og udvikling af indsatskvaliteten – men også til bedre styring og ledelse.