Denne bog er beretningen om to banker: Føroya Banki, der blev stiftet i 1906 af Den Danske Landmandsbank, som forblev hovedaktionær i banken indtil 1993, da Danske Bank under nogen spektakel trak sig ud af Færøerne og Sjóvinnubankin (Fiskeribanken), der blev stiftet i 1932 af de samme kræfter, som i 1939 dannede det borgerlige selvstændighedsparti, Folkepartiet. Helt frem til 1992 var der mellem banken og partiet bemærkelsesværdigt tætte forbindelser. Begge banker gik fallit, da en svær samfundskrise ramte Færøerne først i 1990'erne. Bankerne, der i 1992-93 med dansk hjælp måtte rekapitaliseres med offentlige midler, blev i 1994 fusioneret under navnet FØROYA BANKI. Rekonstruktionen af det færøske bankvæsen, der er undergivet dansk tilsyn, og navnlig Danske Banks exit fra Færøerne, ledte i 1995 til nedsættelse af en dansk undersøgelses-kommission. Den færøske banksag, der på Færøerne fremkaldte stærke nationale stemninger, førte ved lagtingsvalget i 1998 til et landsstyre med et klart nationalt program. Det var kommet til opbrud i det dansk-færøske forhold.Bogens forfatter havde lejlighed til at følge krisen i 1990'erne og den efterfølgende genopretning fra første parket - når han da ikke selv var på scenen. Bogen er en førstehåndsberetning om 90'erne, og den er historien om de færøske banker, hvis dramatiske historie afspejler 100 års udvikling på Færøerne - et lille, geografisk isoleret fiskerisamfund med en sårbar økonomi. Men bogen indeholder også refleksioner over forholdet mellem Danmark og Færøerne, som over perioden udviklede sig fra et dansk amt til et selvstyrende folkesamfund i det danske rige.
