Fængslets idéhistorie

Vi kan ikke sige Fængslets idéhistorie uden at sige Michel Foucault.
Før Foucault i 1975 udgav Overvågning og straf var den almindelige opfattelse, at fængslets historie var historien om et civilisatorisk fremskridt mod større grad af humanitet.
Med Foucault blev diskussionen vendt på hovedet. Fængslet var indbegrebet af de disciplinære teknikker, samfundet var blevet fængselsagtigt, og den humanisme, der ville disciplinere og afrette mennesker, var slet ikke så human endda.

Slagmark nr. 55 giver nye vinkler på Foucaults disciplineringstese foruden videnskabshistoriske og normative analyser af det moderne fængsel.
Udviklingen siden 1970’erne udfoldes fra forskellige vinkler som en overgang fra et disciplinært til et postdisciplinært system, hvor afretning og rehabilitering er blevet fortrængt af en ny fokusering på sikkerhed og risikomanagement. Hvor integration af de kriminelle tidligere var den officielle politik, er fangerne i det postdisciplinære fængsel først og fremmest genstand for inkapacitering – en målrettet passivisering og degradering i det, som en af forfatterne kalder et internt eksil.
USA er her som i så mange andre sammenhænge det store foregangsland – ikke bare for en populistisk bølge af ´tough on crime´-retorik, der har bredt sig på tværs af kontinenter og politiske fløje, men også for en eksplosion i indespærringsraterne, en regulær masseindespærring.

Bidragyderne er forskere fra Danmark, Norge og Tyskland:

Den norske professor Espen Schaanning (Institut for Idéhistorie, Universitetet i Oslo) den tyske Ph.d. Martina Henze (SAXO-Instituttet, KU) koncentrerer sig om perioden fra slutningen af de 18. til første halvdel af det 20. århundrede. Ph.d. Devika Sharma (Moderne Kultur, KU) og lektor, lic.phil. Jens Erik Kristensen (Institutleder, Institut for Pædagogik, DPU) beskæftiger sig med det postdisciplinære fængsel i forlængelse af Michel Foucault, der selv er repræsenteret i et interview med F. Ringelheim fra 1983. Temaet afrundes af Peter Scharff Smith (Forskningsleder ved Institut for Menneskerettigheder) med et normativt bud på, hvordan fængsling bør anvendes.

Dette nummers Intermezzo udgør et lille sidetema om den moderne terrorismes sprog oversat og skrevet af adjunkt Mikkel Thorup (Afdeling for Idéhistorie, AU), og i anmeldersektionen kommer vi omkring adskillige nye udgivelser, deriblandt tre med relation til hovedtemaet.