fællesskabets paradokser

Vi har brug for at skabe nye samfundsstrukturer for fællesskaber, men vi må gøre det med en forståelse for fællesskabets paradokser. Artiklen skitserer fællesskabets dynamikker og introducerer paradokstænkning i en fællesskabskontekst. Der argumenteres for, at fællesskaber har iboende, modsatrettede krav, som er væsentlige at kende til, hvis man vil skabe bæredygtige fællesskaber, forstået som fællesskaber, der kan bestå over tid. De modsatrettede krav fremstilles i artiklen som fællesskabets paradokser og konkretiseres i form af to eksempler, henholdsvis individ OG gruppe,
samt frihed OG forbundethed. Artiklen undersøger og identificerer, hvordan psykologisk viden og erfaring fra fællesskabspraksis kan bidrage til at skabe bæredygtige fællesskaber. Der gives også konkrete bud på, hvordan disse processer og arbejdsformer kan se ud og tages i brug, når det gælder om at skabe de bedste betingelser for fremtidens fællesskaber i både organisationer, kommuner og privat regi.