Ewald og Baggesen, deres læremestre og deres velyndere. Bidrag til oplysning om det åndelige livsrøre i slutningen af det attende århundrede

"Er livet i det nittende hundredår brudt frem i en yderlig modsætning til det attende hundredår? Eller var alt det, som det ny hundredår har udmærket sig ved, til stede som spirer i den nærmeste fortid?"

Johannes Ewald (1743-1781) og Jens Baggesen (1764-1826) fremstår den dag i dag som to af de største kulturelle skikkelser i det attende århundredes Danmark, og deres bidrag til det danske åndsliv kan næppe overdrives. Ludvig Schrøder fortæller i bogen her om de to store digtere og deres indflydelse på den tid, de levede i. Bogen beskriver samtidig det kulturelle klima, de to digtere var en del af i slutningen af det attende århundrede og de mennesker og strømninger, de var inspirerede af.

"Ewald og Baggesen, deres læremestre og deres velyndere" udkom første gang i 1884.






Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.