Etikken

Etik er i dag blevet nihilismens figur. Det er ikke mere kampen for det gode og det gode liv, men er blevet til ren overlevelse. Etikken har spaltet sig ud og klynger sig blot til det, der tilfældigvis sker i videnskaberne, medierne og samfundet. Enhver virksomhed har i dag sin egen etik. Selv krigen har sin egen etik i form af menneskerettighederne. Men disse rettigheder er kun mindsterettigheder, hvis underliggende præmis er, at det eneste, der kan ske for mennesket er døden. Disse nøgterne konklusioner drager en af tidens vigtigste stemmer, filosoffen Alain Badiou, i Etikken. Badiou viser i denne bog hvordan de højt besungne "menneskerettigheder", men også sådan noget som "anerkendelse" og "demokrati" er tomme floskler, der dækker over en underkuelse af menneskets potentiale.

Etikken er noget så sjældent som en polemisk genistreg og et letlæst filosofisk hovedværk på samme tid. Alain Badiou nøjes nemlig ikke med at kritisere, men udvikler selv en ny etik. Han mener, at mennesket er et udødeligt væsen, der er i stand til at skabe og opleve sandheder. Disse sandheder er dog ikke givet på forhånd, men opstår gennem enestående nyskabelser eller begivenheder. Det kan være den franske revolution, studenteroprøret i 1968, en forelskelse, et digt eller et matematisk bevis. Sandheden er noget, der er til for alle: høj som lav, sort som hvid, østlig som vestlig. Og den etiske opgave er netop at søge sandheden. Som Badiou på engageret vis formulerer det: "Elsk det, som du aldrig vil kunne tro to gange!".

Alain Badiou er født i Rabat, 1937. Han underviser på École Normale Supérieur i Paris og besætter René Descartes Chair ved the European Graduate School. Etikken er fra 1993 og hans mest solgte bog til dato. Den er oversat til norsk, tysk, hollandsk, spansk, græsk og engelsk.

Bogen er oversat af Holger Ross Lauritsen, den indeholder et nyskrevet forord af Alain Badiou og et efterskrift af Brian Benjamin Hansen.