Etikerens brev

Etikerens brev er identisk med det lange brev om valget og den eksistentielle afgørelse, som i Enten-eller, 1-2 (1843) bærer den snørklede titel Ligevægten mellem det æstetiske og etiske i personlighedens udarbejdelse. Brevets forfatter er - foruden Søren Kierkegaard (1813-55) - Assessor Wilhelm, en midaldrende, gift og pligtopfyldende dommer i byretten, der her har påtaget sig at belære sin omkringfarende unge ven - sikkert Johannes Forføreren - om forskellen mellem det æstetiske, overfladiske og uforpligtende liv, denne lever, og det etiske liv, der har dybde, ansvar og rummer en bestandig glæde. Det etiske handler i denne sammenhæng ikke om at tilegne sig og efterleve en bestemt moral, men om det overhovedet at træde i eksistens, dvs. se sig selv som man er og derpå overtage det fulde ansvar for sig selv - og dermed sætte den værdi og karakter, man vil leve sit liv efter. At blive forpligtet på sig selv og stå lidenskabeligt inde for sig selv forudsætter naturligvis, at man kan tåle at se sig selv i øjnene, men har man først vundet sit sande selv, kommer ansvaret næsten af sig selv, for hvem vil risikere at rutsche baglæns fra det etiske og herligt afklarede liv til det æstetiske, der nok kan give hurtige, sanselige oplevelser, men altid lever på en uro og uoprigtighed?! Etikerens brev står med sine tanker om valget, lidenskaben og ansvaret som et af eksistentialismens hovedskrifter og et af højdepunkterne i Kierkegaards forfatterskab, og det foreligger hermed i nudansk og læsevenlig udgave ved Henning Petersen og med en klar introduktion af Kierkegaard-kenderen Anders Kingo.
Omslag ved Hovedkvarteret.