Et latterligt menneskes drøm

Hovedpersonen, en intellektuel nihilist, beslutter at begå selvmord fordi han føler at alt er ligegyldigt. Med pistolen i hånden falder han i søvn, og i en drøm oplever han sin egen begravelse og opstigen til et himmerige hvor “solens børn” lever i universel og harmonisk forbrødring, i en uskyld og kærlighed som omfatter hele skaberværket. Indtil jordmennesket, ligesom en pestbacille, fordærver paradiset og indfører det onde, løgnen, skinsygen, magtbegæret, krigen. Fortællingen bliver således en parabel på menneskehedens historie og på syndefaldet.